Alle typer funktionsnedsættelser

Visse af Gentofte Kommunes foreninger og aftenskoler tilbyder aktiviteter målrettet borgere med funktionsnedsættelse, handicap eller andre særlige behov.

Basecamp

På BASECAMP arbejdes mod at øge inklusionen af børn og unge med særlige behov i fritids- og aktivitetstilbud. Deltagerne vænnes gradvist til at indgå i anderledes og mere ustrukturerede former for idræt og motion, end de er vant til i deres specialtilbud. BASECAMP fokuserer på motorisk- og social udvikling og ruster deltagerne til at kunne indgå i det etablerede idrætsforeningsliv.

Læs mere om BASECAMP hos Brobyggerne

Charlottenlund Spejdergruppe

Hos Charlottenlund Gruppen er alle umiddelbart velkomne – med eller uden handicap. Gruppen har særlige erfaringer med deltagere med ADHD.

Læs mere om Charlottenlund Gruppen

G.I.F. - Idræt på tværs

G.I.F. - Idræt på Tværs er en rummelig idrætsforening, der primært henvender sig til voksne Gentofteborgere med sociale- og psykiske udfordringer. Foreningen tilbyder hold i bl.a. styrketræning, svømning, cykling og gå/løbetræning. Der deltages i diverse motionsløb samt i fodbold- og bordtennisturneringer.

Læs mere om G.I.F. - Idræt på tværs

Handicapridning i Gentofte Rideklub

Gentofte Rideklub har en veletableret handicapafdeling og tilbyder ridning for ryttere med handicap i alle aldre. Undervisningen varetages af en handicapinstruktør og foregår på heste og ponyer, som er særligt trænet hertil. Ridningen tilpasses individuelt, så dine ønsker kan imødekommes.

For mere information kontakt os på rideskole@gek.dk

Handicapsvømning i Gentofte Svømmeklub

Gentofte Svømmeklub har særhold til børn og unge med forskellige typer af særlige behov.

Læs mere om holdene i Gentofte Svømmeklub

Klik for at komme retur til Tilbud i foreninger og aftenskoler

Ulvebørn

Projektet Ulvebørn tilbyder månedlige overnatningsture for børn og unge med funktionsnedsættelser, som får mulighed for at kommer ud og opleve naturen, se, mærke og lugte hvad og hvordan den forandre sig gennem året.
Der soves i telt, bioark eller shelter, spises mad lavet på bål, og kikkes på dyre spor og meget mere.
Tilbuddet, som er for børnene med forældre, retter sig mod elever Gentofte Kommunes specialskole og kompetencecentre

For mere information kontakt Jakob Schunk de Stricker på mail: jds@km.dk