Bofællesskabet Hyldebo

Hyldebo er et bofællesskab for dig med let til moderat udviklingshæmning, der har brug for bostøtte.

Adresse

Kirkevej 32 2920 Charlottenlund Hovedstaden Danmark Tlf. 2175-6736

Beboerne på Hyldebo er mellem 18 og ca. 40 år med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

På Hyldebo kan vi hjælpe dig med vejledning, støtte og give dig let praktisk hjælp, så du kan klare dig selvstændigt personligt, praktisk og socialt.

Hyldebo er en flot ældre renoveret bygning i to etager med 11 individuelt indrettede lejligheder. Alle lejligheder har stue, køkken, soveværelse, badeværelse og entre. Derudover findes fællesstue- og køkken, hyggerum og en stor have.

Leder:
Marianne Asp

Støtte i hverdagen

På Bofællesskabet Hyldebo arbejder vi med udgangspunkt i en socialfaglig forståelsesramme. Samspillet mellem dig og personalet er en grundsten for den enkelte den støtte vi kan give dig. En støtte, der tager udgangspunkt i dine individuelle behov og ønsker.
Du får støtte både individuelt og i fællesskab med de andre beboere. Der bliver for eksempel hjulpet til ved tilberedning af måltider, spisning og oprydning, så du også hjælpes og støttes i nogle sociale sammenhænge.
Der er personale til rådighed for borgerne fra 7 til 21 på hverdage samt fra 12 til 20 i weekenderne.

Værdier

Bofællesskabet Hyldebo er et tilbud under Hjemmevejlederteamet, der rummer 7 tilbud.
Hjemmevejlederteamets brugere og medarbejdere har i fællesskab formuleret tilbuddenes værdier: 

  • at udvikle selvstædige mennesker
  • at udforske og skabe rum til forskellighed
  • at indgå i fællesskaber

Ansvarlig for siden:

Social & Handicapdrift
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39986577,