Venskabsbyer

Gentofte Kommune har fire venskabsbyer, som alle er fra Norden. De fire byer er af vidt forskellig størrelse, både hvad angår indbyggertal og areal. Gentoftes venskabsbyer er: Stord (Norge), Halmstad (Sverige), Hanko (Finland) og den grønlandske by Tasiilaq.

Hvert år kommer en gruppe skoleelever fra Tasiilaq på besøg i Gentofte, hvor de bliver indkvarteret privat.

Gentofte Kommune deltager i internationalt samarbejde for at hente og give inspiration til udviklingen af organisationen for at kunne give den bedst mulige service til borgerne. For Gentofte Kommune er international inspiration og samarbejde også en mulighed for kulturel og social udveksling. Samtidig sker der en løbende erfaringsudveksling inden for forskellige fagområder med gensidige besøg, skoleudvekslinger samt praktik- og studieophold.