Punkt 19

"Rundt om Gentofte Sø"

Tilbage til kort

Punkt 19

Længere fremme er der en åbning i rørsumpen på højre hånd. Her har Gentofte Kommune siden 1981 foretaget naturpleje i form af høslæt i overensstemmelse med plejeplanen for området. Med høslættet vil man genskabe de blomsterrige enge, som området var kendt for, indtil græsningen ophørte i 1932 pga. naboklager over lugten af de græssende dyr. Alle disse lyskrævende arter var ved at forsvinde, før plejen blev iværksat. Om foråret kan man herude finde mos bevokset med siddende moskantarel, en hvidlig svamp. Moskantarellen blev opdaget her i 1990, hvilket var det kun 10. fund af arten i Danmark.

Engen i april
I april er det svært at forestille sig, at engen inden længe forandres til den smukkeste blomstereng

Pleje har givet meget fine resultater, f.eks. steg antallet af blomstrende skud af kødfarvet gøgeurt fra 3 til 435 på 13 år! Når engen blomstrer, kan man opleve et væld af smukke blomster her, bl.a. flere mindre almindelige arter såsom vinget perikon, trævlekrone, tvebo baldrian, dunet dueurt, bukkeblad, engforglemmigej, engnellikerod, engkarse, vandkarse, kærsnerre, sumpsnerre, gul fladbælg samt orkidéerne skovgøgeurt og priklæbet gøgeurt.

Masser af blomster i maj
I maj har man alle de vilde blomster, man kan ønske sig

Også fuglene har indfundet sig på den genskabte eng. I træktiden søger typiske engfugle som dobbeltbekkasin, engpiber og bynkefugl ofte føde her. I 1984 gjorde et vibe-par forsøg på at yngle her, men æggene blev taget af krager.

Eng-Kabbelejen i blomst
Eng-Kabbelejen blomstrer i maj-juni på fugtige steder

På begge sider af stien ses nogle af mosens mange kildevælder, som med passende fodtøj kan betragtes på nærmere hold. Det er såkaldte sumpkilder, dvs. at vandet vælder frem over et større areal med skiftende styrke fra år til år og fra sted til sted inden for arealet. Kildeområdet er orangefarvet af okker, der dannes, fordi vandets indhold af jernforbindelser iltes og udfældes, når de føres med kildevandet op til jordoverfladen. Processen er her helt naturbetinget og skyldes altså ikke dræning.

Eng-Nellikerod i blomst
Eng-Nellikerodens nikkende blomstre i maj

Kildevældenes overflade er ofte delvis dækket af tynde hinder af jernbakterier, der umiddelbart kan ligne olieplamager, fordi de skinner i alle regnbuens farver. Bakteriehinder kan dog kendes fra oliepletter på, at man kan skille dem ad f.eks. med en pind – prøv selv! Det kan man ikke gøre med oliepletter.

Da kildevand har en konstant temperatur på ca. 8°C, er vældene i isvintre foretrukne fødesøgningssteder for mange fugle. Disse væld opsøges i isvintre af f.eks. vandrikse, skovsneppe, sjagger og bogfinke.

Okker udskillelse
I tilløbet i mosens vestgrænse ser man tydeligt okker og den naturlige bakteriehinde.

Ansvarlig for siden:

Park og Vej
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988100,