De to parkeringszoner er placeret ved Hellerup Station og Dyrehavsbakken. Parkeringszonerne er forskellige både med hensyn til størrelse og parkeringsrestriktioner.
Kort over parkeringszoner
Du kan læse om parkeringsrestriktionerne ved at klikke på zonerne i kortet.
Se den geografiske afgrænsning af de to parkeringszoner i Gentofte Kommune
Licensordning og fornyelse
Der tilbydes en gratis licensordning til beboere og erhvervsdrivende indenfor begge parkeringszoner. Licensordningen fritager licenshavere fra tidsrestriktioner i zonerne. En licens er gældende for et år, og hvis din parkeringslicens er udløbet, skal du ansøge igen. Det er også muligt at søge om en gæstelicens.
Da vi er overgået til et nyt licenssystem, betyder det, at du nu skal logge på med din Nem-ID for at komme til ansøgningen. Når du har ansøgt, vil du modtage en kvittering i din digitale postkasse. Når ansøgningen er behandlet, vil du modtage svaret via Digital Post.
Klik her for at gå til ansøgning om beboerlicens
Klik her for at gå til ansøgning om gæstelicens
OBS! Vær opmærksom på, at registreringsnummeret på bilen, skal anføres med kuglepen på licensen, før den lægges i bilens forrude.
Klik her for at gå til ansøgning om erhvervslicens
Hvis du er fritaget for Digital Post, kan du bestille en licens ved at sende en mail til parkering@gentofte.dk
Husk at licensen først er gyldig, når den er placeret i forruden på din bil, så den er synlig ved eventuel kontrol.