IT-undervisning i hjemmet

Frem til midten af 2021 har Gentofte Kommune et projekt, hvor ældre kan få hjælp til IT i hjemmet.

Gentofte Kommune tilbyder frem til midten af 2021 gratis IT-undervisning til borgere over 60 år.

Tilbuddet er en del af et projekt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen med fokus på at styrke ældres trivsel. Du skal være indstillet på at svare på spørgsmål om dine IT-kompetencer og trivsel både før og efter forløbet. Projektet varer til midten af 2021, og der er et begrænset antal pladser. Det er dog muligt at blive skrevet på en afbudsliste.

Du får 4-5 undervisningsgange, og du bliver undervist af den samme underviser hver gang.

For at være med skal du:

  • Være over 60 år
  • Have en pc, smartphone eller tablet
  • Have internetforbindelse
  • Have lyst til at få hjælp og vejledning til at bruge IT
  • Være indstillet på at øve dig mellem undervisningsgangene.

Yderligere information

Der er ansat to IT-undervisere: Helene Schwarz Frederiksen og Tobias Rasmussen Kirstein.

Hvis du vil vide mere om projektet, kan du kontakte dem på telefon 39 98 66 57 på hverdage kl.14-15. Du kan også sende en mail til hjemmeit@gentofte.dk

Du bør ikke sende personfølsomme oplysninger i en mail.


Ansvarlig for siden:

Pleje og Sundhed Kvalitet og Udvikling
Rygårdsvænget 6, 2900 Hellerup, 39980000,