Hvad må kommuner?

Kun relevante hensyn må indgå i beslutningerne.

Hvilke hensyn, der er saglige, afhænger af hjemlen til aktiviteten. Der findes derfor ikke en facitliste over hvilke hensyn, der er saglige. Alder kan fx være et sagligt hensyn efter et regelsæt, men ikke efter et andet.

Lige forhold skal behandles ens.

Lighedsgrundsætningen betyder, at der skal være en saglig grund til det, hvis to i øvrigt ens sager falder forskelligt ud.

Hvis der fx i en byggesag træffes afgørelse om at meddele en tilladelse til et givent forhold, skal der i lignende fremtidige sager træffes en tilsvarende afgørelse.

Mindst muligt ”indgribende” og altid i et rimeligt forhold til formålet.

Indgreb skal være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til det, der skal opnås med indgrebet.

Hvis forvaltningen fx beslutter - efter en konkret episode med trusler eller lignende - at en borger ikke skal kunne møde op på Rådhuset, så skal begrænsningen stå i et rimeligt forhold til det, der er sket, og det forudsætter, at en mindre indgribende løsning ikke er mulig.

Krav om konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag, hvis der skal udøves et skøn

Det ville fx ikke være lovligt at give afslag på hjemmehjælp til alle borgere under 80 år.

De fleste regler indebærer, at der skal udøves et skøn.

Opgaverne skal som udgangspunkt være geografisk afgrænset til kommunens område. Derudover skal opgaverne være interessemæssigt knyttet til kommunen og kommunens borgere.

Det vil sige, en kommune må ikke varetage eller støtte opgaver, der alene eller i det væsentlige er af interesse for borgere udenfor kommunen.

Hvis det er naturligt eller nødvendigt at placere en aktivitet på en anden kommunes område – fx en feriekoloni – er det lovligt.

Hvis en opgave er statslig eller regional, må en kommune ikke løse den.

En kommune må fx ikke drive hospitaler, da det er en regional opgave, og kommunen må ikke drive udenrigspolitik, fordi det er en statslig opgave.

Støtte til enkeltpersoner/grupper af enkeltpersoner ud fra økonomiske eller andre sociale kriterier forudsætter hjemmel i skrevne regler (lovgivningen).

At agere økonomisk forsvarligt er en helt generel pligt i kommunal opgaveløsning. Fx skal det sikres, at der ikke afholdes udgifter, der overstiger det konkrete, kommunale formål og/eller som kunne være undgået.

En kommune kan støtte aktiviteter, der er til glæde for kommunens borgere generelt. Der skal være fri og lige adgang for alle kommunens borgere eller en saglig afgrænsning (fx unge eller ældre). Afgrænsning af en målgruppe for en aktivitet til en bestemt nationalitet udgør fx ikke en saglig afgrænsning (men er diskrimination).

Ligesom kommuner ikke kan støtte/give fordele til enkelte borgere uden skreven lovhjemmel, kan kommuner heller ikke begunstige enkelte virksomheder mv. uden hjemmel i loven.

Kommuner kan godt støtte konkrete aktiviteter, som er lovlige, kommunale opgaver, selvom de udføres af en privat aktør, fx til kulturelle formål eller idrætsformål.

Det skal dog herved sikres, at den kommunale støtte ikke kan gå til et formål, som kommuner ikke kan støtte.
Hvis virksomheden/den private aktør også har opgaver, som en kommune ikke ville kunne støtte, skal kommunen sørge for, at støtten kun kan gå til det kommunale formål.

Der gælder en uskreven hovedregel om, at kommuner ikke må udøve erhvervsvirksomhed, bortset fra i bestemte situationer.

Kommuner må eksempelvis sælge træ fra en kommunal skov, fordi der er tale om biprodukter fra en kommunal aktivitet. Kommuner må også sælge overskudskapacitet, men den skal være lejlighedsvis, og salg skal ske til markedspris. Fx kan tomme lokaler lejes ud, hvis kommunen i en periode ikke har brug for dem.

En kommune må også have accessorisk virksomhed i tilknytning til en kommunal aktivitet, fx en kantine i en svømmehal (men driften skal bortforpagtes).

En kommune kan ikke udvide kredsen af aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte, ved at skyde et mellemled ind mellem sig og aktiviteten.

En kommune kan således fx ikke oprette et aktieselskab eller en fond til løsning af opgaver, som kommunen ikke selv ville kunne løse - medmindre en konkret lov på området giver mulighed for det.

En kommune vil fx ikke kunne støtte genopbygning af Ukraine ved at indgå i et venskabsbysamarbejde. Det skyldes, at kommunen ikke selv vil kunne støtte genopbygningen, da det ville udgøre udenrigspolitik, og derfor kan kommunen heller ikke gøre det via et venskabsbysamarbejde.